Nyhedsarkiv » Kastration uden bedøvelse: Stilstand i Tyskland

12.07.2018

 

Pr. 1. januar 2019 er det forbudt at kastrere smågrise uden bedøvelse i Tyskland. Det er vedtaget og står allerede i tysk lovgivning (dyrevelfærdsloven §§ 5, 6 og 21). Branchen skal altså snart finde en løsning på, om eller hvordan smågrisekastrationen skal gennemføres i fremtiden.
Man taler om fire potentielle løsninger, men der er fortsat ikke truffet nogen beslutninger, og p.t. er situationen fastlåst.
1.       Hangriseproduktion:
Aktuelt slagtes der slagtes ca. 2,5-3 mio. hangrise om året. Ifølge de store tyske slagterier kan man imidlertid ikke afsætte mere hangrisekød på markederne, og det forlyder, at det er næsten umuligt at sælge kød fra hangrise på eksportmarkederne til tredjelande. Italien og Østeuropa vil heller ikke længere have hangrisekød. Derfor har de store tyske slagterier allerede nedjusteret deres afregningssystemer for hangrise, og det har resulteret i, at hangriseproduktionen ikke længere kan betale sig for en stor del af slagtesvineproducenterne. Hvis hangriseproduktionen alligevel øges i 2019, vil slagterierne sandsynligvis sænke prisen endnu mere, indtil hangriseproduktionen falder til et for dem acceptabelt niveau. I Holland, hvor man har gode erfaringer med hangriseproduktion, er andelen af hangriseproduktionen faldet fra 80 procent til 50 procent i de seneste år. Det viser, hvor vanskeligt det er at afsætte hangrisekød. Konklusion: Hangriseproduktionen kan sandsynligvis ikke udvides.
 
2.       Immunokastration (Improvac):
Tysklands største slagteri, Tönnies, og andre markedsinteressenter afviser vaccination mod ornelugt ved brug af præparatet Improvac. De siger, at behandlingen reducerer antallet af orner, der lugter, men ikke eliminerer dem. Man ser en stor trussel for hele branchen, hvis denne metode bliver genstand for offentlig debat. Men i øvrigt vil der sandsynligvis ikke være mange tyske slagtesvineproducenter, der (frivilligt) vil gennemføre behandlingen med Improvac, så længe man kan købe kastrerede smågrise på markedet. Konklusion: Kun en meget lille andel af den tyske svineproduktion vil sandsynligvis vælge denne løsning.
 
3.       Kastration med fuld bedøvelse (inhalation):
Denne fremgangsmåde med midlet Isofluran er brugt f.eks. i Schweiz, men indebærer nogle ulemper. Det vigtigste er, at Isofluran ikke er tilladt ved smågrisekastration i Tyskland. Kun som undtagelse må en dyrelæge bruge Isofluran ved kastration af smågrise. En tysk landmand har altså ikke ret til at benytte sig af undtagelsesreglen. Derfor er bedøvelsen ikke bare forbundet med høje omkostninger (f.eks. til apparatet, midlet og dyrlæge), men løsningen er heller ikke praktisk mulig, fordi der ikke findes dyrlæger nok til det i Tyskland. Bedøvelse med CO2 er forbudt i Tyskland. Konklusion: Det er meget usandsynligt, at denne metode anvendes i større omfang i Tyskland.
 
4.       Kastration med lokalbedøvelse (injektion):
Da de ovennævnte tre muligheder langt fra er gode løsninger, satser de fleste tyske markedsinteressenter på den såkaldte ”fjerde vej”, hvor svineproducenten selv må gennemføre lokalbedøvelsen. Det kræver imidlertid, at nogle forudsætninger er på plads, men her er Tyskland ikke kommet videre i de seneste måneder. Lidocain er f.eks. ikke tilladt i Tyskland, og eksperter mener, at det vil tage flere år, før Lidocain vil blive godkendt. Det afgørende er imidlertid, at den nuværende version af den tyske dyrevelfærdslov kræver, at kastrationen skal være smertefrit for smågrisen. Kastration med injektionen er imidlertid kun smertefrit, hvis smågrisen får så meget narkosemidel, at den sover cirka seks timer. I dette tilfælde er det naturligvis ikke længere lokalbedøvelse men fuld bedøvelse. Det er bl.a. med hensyn til dødeligheden ikke en praktisk løsning. Konklusion: Den fjerde vej med lokalbedøvelse, som vi vil indføre i Danmark, er kun en løsning for Tyskland, hvis den tyske dyrevelfærdslov ændres.
De fleste markedsinteressenter i den tyske svinebranche foretrækker den såkaldte ”fjerde vej”, som indebærer, at svineproducenten får lov at lokalbedøve grisene, og de afviser de første tre muligheder. Det konservative parti CDU, som p.t.  repræsenteres af den tyske landbrugsminister, vil også ændre dyrevelfærdsloven, men har ikke flertallet til det i Forbundsrådet, som er delstaternes parlament i Tyskland. De andre politiske partier og dyrevelfærdsorganisationerne fastholder i kravet, at kastrationen skal være smertefri og henviser til de andre tre muligheder.
Lige nu er det ikke muligt at forudse, hvordan konflikten vil løses. Ingen løsning er mere sandsynlig end en anden. Den første mulighed er, at der ikke sker noget før den 1. januar 2019. Det betyder, at branchen udelukkende må benytte en af de tre førstnævnte muligheder i fremtiden, og det vil sandsynligvis medføre, at hele svineproduktion vil reduceres drastisk i Tyskland. Den anden mulighed er, at politikkerne indser, at de tre muligheder ikke er realistiske for hele Tyskland, og at de derfor ændrer dyrevelfærdsloven og således tillader ”den fjerde vej” med kastration med lokalbedøvelse. Den tredje og sidste mulighed er, at konflikten udskydes, idet politikkerne vedtager en særregel. Denne mulighed afvise imidlertid af begge sider for tiden.