Nyhedsarkiv » Udsigt til faldende priser på smågrise

16.01.2018


Prognosen for puljenoteringen (region 2/3, ½ PRRS positiv, ½ PRRS negativ) nedjusteres med 41 kroner til 379 kroner og Nord-West noteringen med 44 kroner fra 51,75 euro til 45,88 euro.

Baggrunden er L&F's seneste nedjustering af slagtesvinenoteringen med minus 82 øre.

Også prisprognosen for slagtesvin i Tyskland nedsættes med 7 cent til 1,48 euro for 2018.

Udviklingen på smågrisemarked er meget skuffende. Typisk stiger smågrisenoteringerne i januar måned, men pga. nedturen på slagtesvinemarkedet er de bare stabile i år.

Det har selvfølgelig alvorlige konsekvenser for prognosens gennemsnitspris, og en yderligere nedjustering af prognosen kan ikke udelukkes, hvis slagtesvinenoteringen ikke snart stabiliserer sig.

Priserne på slagtesvin er blandt andet udfordret af en stigende produktion i USA med en forventet stigning i eksporten på 4,2 procent, som dermed sætter slagtesvine- og smågrisemarkedet under pres.

 

Læs mere her