Nyhedsarkiv » Gylle er værdifuld gødning

28.04.2017

Læserbrev af Henrik Mortensen bragt i Nordjyske søndag den 30. april 2017.

To gange i den seneste tid er jeg stødt på læserbreve i Nordjyske, hvor skribenterne angiveligt ikke er klar over, hvilken stor værdi vores gylle og øvrige husdyrgødning har som gødning for vores afgrøder.
 
I Nordjyske kalder Marek Cuhra (25. april) og Erik Thyge Nielsen (27. april) gyllen for et ”affaldsproblem”. Intet kan være mere forkert.
 
Fakta er, at gødningen fra vores husdyrproduktion - uanset om vi her taler kvæg, fjerkræ, mink eller svin - er værdifuld gødning for de afgrøder, der gror på vores marker.
 
Fakta er også, at den mængde husdyrgødning, vi bruger, er nøje afstemt efter planternes behov.
 
Når danske landmænd opbevarer gylle i gylletanke og fast møg i møddinger med fast bund, så er det noget, som vi gør for at passe på de værdifulde næringsstoffer og time udbringningen til det tidspunkt på året, hvor planterne bedst kan udnytte næringsstofferne. Gjorde vi ikke det, ville vi spilde værdifulde næringsstoffer samtidigt med, at der ville være tale om forurening. Det ønsker vi naturligvis ikke.
 
Hvis Danmark ikke havde så god harmoni mellem størrelsen af vores husdyrproduktion og det areal, vi dyrker, som tilfældet er, så ville det være nødvendigt for landets planteavlere at importere mere kunstgødning, end det er tilfældet i dag. En pointe er i den forbindelse, at et øget forbrug af kunstgødning medfører et øget globalt energiforbrug, idet fremstilling af kunstgødning er en meget energikrævende proces.
 
Fakta er desuden, at de økologiske landmænd er dybt afhængige af de næringsstoffer, som de får fra den konventionelle husdyrproduktion, idet de ikke selv har husdyrgødning nok, og idet de ikke må anvende kunstgødning.
 
Både økologiske og konventionelle landmænd sætter i det hele taget stor pris på de jordforbedrende egenskaber, som er en positiv sideeffekt af brug af husdyrgødning.
 
I Marek Curahs seneste læserbrev skriver han om sine fornemmelser for livet i danske vandhuller, som han sammenligner med sine barndomsoplevelser. På den baggrund vil jeg gerne fastholde min opfordring fra mit læserbrev fra den 21. april, hvor jeg forsøgte at animere ham til at stoppe sin filosofering fra en klippetop for i stedet at tage på research i sit gamle, flade hjemland.
 
Helt konkret vil jeg gerne invitere Marek Cuhra ud i et af mine egne vandhuller, så han får mulighed for at erstatte sine fornemmelser for livet i de danske vandhuller med de skinbarlige fakta.
 
Foruden de vandhuller, der altid har været på vores ejendom, har jeg selv etableret to nye, fordi jeg sætter så stor pris på dem. Marek Cuhra, du skal være så hjertelig velkommen til at dele oplevelserne med mig.