PresseOm osDet mener viFor medlemmerSmågrisemarkedetHotline
Forsiden » Artikler » Anmeldeordningen - erfaringer fra den første tid
Relaterede artikler
Kan jeg få gavn af anmeldeordningen?
Biogas - hot eller not?
Løsgående drægtige søer
2013 – Hvad sker der med de boksede søer i Europa?

Artikel arkiv

Bliv medlem af
Danske svineproducenter

Udskriv  Send til en ven

Anmeldeordningen - erfaringer fra den første tid

miljøkonsulent Rune Hjortbak, Agri Nord, ruh@agrinord.dk09.10.2012

Formålet med ordningerne var ”at understøtte muligheden for en smidig, ubureaukratisk og fleksibel drift af de enkelte landbrugsbedrifter” – og det må et langt stykke hen ad vejen siges at være lykkedes. Ikke alt er perfekt, men især på husdyrgodkendelsesområdet gælder det om at glæde sig over de succeser, der rent faktisk er.              
                                                         
Specielt de sidste par måneder har vi i Agri Nord kunnet mærke en stigende interesse for at gøre brug af anmeldeordningerne. Mange landmænd har tidligere skrinlagt mindre ændringer af frygt for, at godkendelsen efter en lang sagsbehandling ville blive påklaget og ende med at samle støv i en sagsbunke i Natur- og Miljøklagenævnet. Nu bliver de ønskede forbedringer hevet frem af skuffen igen og realiseret efter et kort forløb med en anmeldelse. Højst to måneder efter, at kommunen har modtaget anmeldelsen, skal der ligge en afgørelse. Og for ordningen kaldet ”fulde stalde” i § 19f, der gør det muligt at udvide dyreholdet i de eksisterende rammer, er kommunens frist kun en måned. Udover den hurtige sagsbehandling er det en fordel, at materialet til anmeldelsen fokuserer langt mere på det, der har betydning for ændringen. Det er kort fortalt lugt, ammoniak, N- og P-produktion og eksempelvis indpasningen i landskabet for nye gyllebeholdere.
 
Anmeldeskemaerne ser da også overskuelige ud med sine 5-15 spørgsmål, der skal svares ja til. For at kunne gøre det, skal der dog lige foretages nogle beregninger som dokumentation til kommunen. Forudsætningerne for anmeldeordningerne er nemlig, at miljø- og nabopåvirkningerne ikke stiger. Enten skal beregningerne foretages i IT-ansøgningssystemet på www.husdyrgodkendelse.dk eller evt. i egne regneark. IT-ansøgningssystemet er dog ikke helt gearet til at lave de krævede sammenligninger. Derfor skal der gerne lidt krumspring til i form af flere kopier af skemaerne for at få de ønskede tal vist. Det kan da bestemt lade sig gøre, men vi ser frem til, at Miljøstyrelsen får udviklet et særskilt anmeldemodul. Det skulle der være planer om – og så er det jo spændende, hvornår det kommer til at virke! Vi har jo ikke just været forvænt med et driftssikkert arbejdsredskab i IT-systemet!
 
De tekniske genvordigheder bør nu ikke afholde nogen fra at bruge ordningerne. Det er heller ikke tilfældet, og især dyrevelfærdsmæssige ændringer og skift i dyretype bliver flittigt brugt (tabel med antal kan evt. indsættes her). De ligger begge med omtrent dobbelt så mange sager som de tre øvrige ordninger, der gør det muligt at bygge gødningsopbevaringsanlæg og ensilagepladser samt fylde stalden op. Sidstnævnte er en gevinst af de senere års effektiviseringer i svinebranchen, som har resulteret i hurtigere vækst og en mindre miljøpåvirkning. Det gør det muligt at anmelde en forøget produktion i antal tryner, når bare antal DE efter den nugældende omregning ikke er større end DE efter 2008/09-omregningsfaktorerne. Umiddelbart kan det undre, at ikke flere vælger at gøre brug af denne ordning i § 19f. En af forklaringerne kan være, at netop § 19f udelukker de ejendomme, der har fået en § 10-miljøtilladelse eller en godkendelse efter § 11 eller § 12. Vi har desuden oplevet, at enkelte har fravalgt ordningen, fordi det kræver, at der ikke udbringes husdyrgødning på arealer i fosforklasse 2 eller 3. Kravet er endda også udstrakt til at gælde gyllemodtageres jord. Udspredningsarealer i fosforklasse 2 og 3 må gerne indgå i markplanen, men så skal man love kun at give dem handelsgødning i fremtiden. Denne problemstilling omkring fosforklasse er nok en af de væsentligste uhensigtsmæssigheder i anmeldeordningerne. Efter sigende skulle det da også være et kompromis ved forhandlingerne om anmeldeordningernes tilblivelse. Hvis der i det mindste bare var samme krav som ved § 19d, hvor skift i dyretype ikke må forøge fosformængden ab lager, kunne vi slippe for at køre uden om nogle arealer med gyllevognen.   
 
Der er fornyligt kommet nye muligheder for anvendelse af fulde stalde nemlig det, at den ikke kun gælder for slagtesvin. Egentlig er der ikke tale om nye muligheder, men derimod blot om at udnytte bekendtgørelsen fuldt ud. Hidtil har alle – konsulenter, landmænd og kommunale sagsbehandlere - hæftet sig ved, at der i udkastet til bekendtgørelsen stod, at § 19f kun gjaldt slagtesvin. Denne bisætning om kun at gælde slagtesvin var dog i den endelige bekendtgørelse gledet ud. Det blev hurtigt fra Miljøstyrelsens side meldt ud i bekendtgørelsesvejledningen som en fejl, der vil snarest muligt ville blive rettet i en ændringsbekendtgørelse. Men faktum er, at når der ikke direkte står ”gælder kun for slagtesvin” i selve bekendtgørelsen, kan ordningen også bruges til søer, smågrise og andre dyretyper. For en vejledning er ikke et retsdokument og derfor ikke juridisk bindende. Vi ved ikke noget om, hvornår ændringsbekendtgørelsen kommer, men den blev varslet i april 2011. Så hvis man er hurtig, kan man som soholder og smågriseproducent også få glæde af anmeldeordningens regel om fulde stalde. Det glæder især også svinekonsulent i Agri Nord, Anders Rold. Han konstaterer, at det åbner endnu flere muligheder for at anmelde de produktionsforbedringer, vi går og laver med vores hands on-rådgivning ude i staldene. Afslutningsvis skal det nævnes, at § 19f omkring fulde stalde ophæves den 1. januar 2013.
 
Det sker af og til, at vi render på nogle uheldige situationer omkring lugt i forbindelse med ændring af dyretype i § 19d eller udvidelse af dyreholdet i eksisterende stalde i § 19f. Ved skift af dyretype må lugten ikke forøges - uanset hvor langt man så måtte have til nærmeste nabo. Det kan være svært at forstå, men reglerne er klare på dette punkt. Tilsvarende gælder det, at lugten ikke må stige i det staldafsnit, der ligger tæt­test på nabobeboelse selv om ejendommens samlede lugt ikke stiger, fordi lugten reduceres i andre stald­afsnit. Dermed kan man samlet set nedsætte lugten uden af den grund at kunne bruge anmelde­ord­ningen. Måske er lugtgeneafstandene endda overholdt, så man uden problemer ville kunne få en § 10-til­lad­else eller godkendelse efter § 11 eller § 12, men anmeldeordningen er udelukket pga. reglen om mest lugt­ende staldafsnit. Dog skal det rettelig med, at hvis den faktiske afstand er dobbelt så stor som den bereg­nede lugtgeneafstand, må lugten godt stige i staldafsnittet tættest på anden beboelse.
 
Husdyrgodkendelser er i stort omfang blevet påklaget, siden loven trådte i kraft i 2007, men heldigvis sker det langt fra så hyppigt nu. Også afgørelser af anmeldelser kan påklages af naboer og natur- og miljø­orga­ni­sa­tioner. Naboer skal skriftligt underrettes og har to uger til at kom­me med bemærkninger, men der er ikke som sådan krav om offentliggørelse i avisen el. lign. Efter de to uger kan kommunen træffe en afgørelse og underrette anmelder, naboer og interesse­orga­ni­sa­tioner, som kan påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet.
I Agri Nord er vi hidtil sluppet for klager over anmeldelser. Det kan naturligvis hænge sammen med, at der som oftest er tale om mindre ændringer. For den enkelte landmand kan ændringerne imidlertid være ret afgørende for driften. Derfor må anmeldeordningerne i høj grad siges at være et vigtigt element i tilrettelæggelsen – og lovliggørelsen – af husdyrproduktionen, som endnu flere landmænd kunne overveje at gøre brug af.

Tilbage

Miljø Dyrevelfærd Økonomi Andet

Kan jeg miste min miljøtilladelse?
I hovedreglen bortfalder en produktions- eller miljøtilladelse, hvis stalde...
Læs mere...
Kan jeg miste min miljøtilladelse?
I hovedreglen bortfalder en produktions- eller miljøtilladelse, hvis stalde...
Læs mere
Miljøteknologiordningen
Et nyt indsats område på 150 millioner kroner er målrettet nyetablering af ...
Læs mere
Anmeldeordningen - erfaringer fra den første tid
I godt et halvt år har det nu været muligt at anmelde ændringer på husdyrbr...
Læs mere
Biogas - hot eller not?
Der har og er især nu med den nye regering stigende fokus på biogas, men er...
Læs mere
Status på gylleseparering
AgroTech afholdt sidste vinter et ”separatortræf” ved en nordjysk svineprod...
Læs mere
Sådan går det i Gribskov
To år har Natur- og Miljøklagenævnet foreløbigt brugt på at vurdere Henrik...
Læs mere








Svineproducenten januar 2017
Danske Svineproducenter - Karetmagervej 9 - 7000 Fredericia - Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 - info@danskesvineproducenter.dk
Udviklet af landIT